Skal snart føre to eng d-hold op til engelskeksamen. I det halvår, der er gået, har vi efterhånden set en del film, som vi har arbejdet med på forskellige måder. Jeg tror, jeg næste gang, jeg får eng E eller D vil lave en fællesblog for holdet, hvor de selvfølgelig skal skrive filmanmeldelser. Men også andre genrer, bundne som frie. Og hvis det fungerer godt, kunne det være sjovt at give dem lidt tid til at lave deres egen blog.
Det er et forsøg værd, selvom jeg kan være i tvivl, om kursisterne vil synes, det er sjovt og værd at bruge tid på, når de har så mange alternativer til det at være på. Alt tager tid.
Hvad tror I?
Denne blog er tænkt som en e-opslagstavle - mest til mig selv. Men det vil da glæde mig, hvis den kan inspirere andre. Inspirer mig gerne tilbage.
mandag den 5. december 2011
Store læseoplevelser for kursister med dansk som andetsprog
Jeg har netop overstået faglig dokumentation med et dsa e-hold på VUC. Fik overtalt nogle af kursisterne til at læse forholdsvis tykke romaner.To kursister, fra henholdsvis Burma og Filippinerne gik i gang med Den anden hånd om Lille Bi, der flygter fra Nigeria - og blev dybt rørt. Kursisten fra Burma er selv flygtning. Tre irakiske unge kvinder valgte at læse Helle Helles Rødby-Puttgarden om to søstres trivielle hverdag med skiftende mandebekendtskaber. Genkendelige temaer. Ung irakisk mand tyggede sig igennem Lars Husums Jeg er en hær og snakkede med en god ven om, hvordan det er at vende tilbage til hverdagslivet efter at have været i hæren. Ikke let, når der ikke er nogen job at få.En kvinde fra Tyrkiet og en fra Somalia har læst den stærke og prisbelønnede afghansk/franske roman Den tålmodige sten om afghansk kvindeliv. En roman om forbudte tanker.
Sider er blevet tygget og vendt, ord er blevet slået op, smagt på, dissekeret, diskuteret med familien eller googlet. Et par har læst deres obligatoriske "værk" 2 gange for at få det hele med.
Så er det spændende at være dansklærer.
Har nogen af jer erfaringer med at bruge e- eller i-bøger i undervisningen?
Sider er blevet tygget og vendt, ord er blevet slået op, smagt på, dissekeret, diskuteret med familien eller googlet. Et par har læst deres obligatoriske "værk" 2 gange for at få det hele med.
Så er det spændende at være dansklærer.
Har nogen af jer erfaringer med at bruge e- eller i-bøger i undervisningen?