Domkirken var proppet, vi var vel omkring 700, der var mødt op.
Var det jazz? Jeg ved det ikke, det er også underordnet. Lyden og genren var enestående og bevægede langt de fleste, gætter jeg på. Vi glemte os selv (næsten), nåede jeg at registrere, når jeg ikke selv overgav mig helt til lydbilledet.
Her er Berlingskes anmeldelse.
Gaffa skriver begejstret om deres 3 udgivelser, den seneste fra 2010 hedder Officium Novum.
Stykkerne O salutaris hostia og Parce mihi domine (Skån mig herre) er for mig de smukkeste fra udgivelsen i 94, Officium.
Musikken er højstemt, ja, langsom og inderlig. Den er en befriende modsætning til vores fortravlede moderne liv. Og den er åben for fortolkning (hvilket billederne, der ledsager musikken på You Tube-linkene desværre ikke understøtter. Beklager).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar