Har lige været på web 2-kursus, hvor vi blev præsenteret for en god lille samling udvalgte mere eller mindre nye værktøjer: Google-doc, ScreenOmatic, Soundcloud, apps sådan generelt, Blogger (det kender jeg, juhu!), Wikispaces, Mind42....
Man kan (som erfaren underviser, som i flere år har gjort en dyd ud af ikke absolut at skulle eje det nyeste nye legetøj straks det kom frem) nemt føle sig lidt fortabt og for længst overhalet inden om i denne tid, hvor man virkelig kan tale om et paradigmeskift inden for kommunikation, herunder undervisning.
Og det kan man så sætte sig ned og græde over... Det har jeg prøvet.
Alternativt må vi jo se at smøge ærmerne op og tage hul på udfordringen. Livslang læring gælder jo også MIG SELV! Og de mange års undervisningserfaring kan ingen tage fra mig. Den skal nok komme mig til gode.
Her er et citat, der siger noget om denne problematik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar