onsdag den 12. december 2012

Brusebadsboller evt. med kardemomme - nu med "snyd"

Super hurtige morgenboller
(ca. 12 stk.)

7½ dl vand
25 g frisk gær (hvis du bruger tørgær, brug det, der svarer til 25g frisk)
1 spsk. salt
1 spsk. honning
Evt. 2 spsk. blå birkes = giver smag (se variationer under Tip)
125 g GROVE havregryn el. speltflager
100 speltmel
Ca. 750 g hvedemel

Aften: Rør dejen sammen, når du alligevel står og laver aftensmad (går hurtigt).
Rør først gæren ud i det håndvarme vand.
Tilsæt resten af ingredienserne, men rør hvedemelet i lidt ad gangen. 
Dejen skal være lidt fugtig. 
Stil den til hævning et lunt sted, til du går i seng. Slå den lige ned, plastfolie over, i køleskab natten over.

Næste morgen:
Tænd for ovnen.
Rør dejen igennem hurtigt.
Sæt vha. stor grydeske dejen som klatter på bagepapir. (det er ok, hvis de rører hinanden)
Bages gyldne ved 200-225 grader C i 20-25 min. (ved varmluft: 180 grader)
Afkøles på rist.

Tip: Man kan ud fra grundopskriften variere smagen af bollerne, fx ved at bruge andre typer mel eller gryn. Og i stedet for blå birkes, kan solsikkekerner eller grofthakkede valnødder bruges. Jeg elsker selv groft kværnet hel kardemomme i bollerne (10-12 kapsler)

Snyd: Man kan "snyde" og lave bollerne på små 3 timer ved at anvende 50 gram gær og stille dejen til hævning et lunt sted (tildækket). De er sundere med mindre gær og koldhævning, men det kan sagtens lade sig gisse, når nu man lige er blevet sådan lidt bollesulten;)

tirsdag den 11. december 2012

Så er det bage leverpostej-tid



Her kommer to meget gennemprøvede opskrifter:

Faster Kirstens hjemmelavede lune leverpostej
 ”Det er nemt og lækkert”, skriver faster Kirsten

1/2 kg kalvelever (kan købes hakket og dybfrossent)
1 stort løg + gerne lidt hvidløg 
30 gr margarine/smør
2 spsk mel
1/4 liter fløde
2 æg
1 1/2 tsk salt
groftkværnet peber
1 knsp reven muskat ( jeg kommer lidt mere i)

Hak løg fint. Bland med den optøede levermasse. Margarinen smeltes i en gryde, melet drysses i, og der spædes med fløde under piskning.- Lever, æg og krydderier røres i.-
Bages 3/4 -1 time ved 200 grader.

Tips: Leveren kan hakkes i blender sammen med løg og ca. halvdelen af fløden.

Bagt leverpostej smuldrer lidt efter frysning, så det er bedt at fryse den rå, men det ved I måske nok.
Råd: Spar IKKE på hvidløgen, siger faster Kirsten, efter at have rejst Grækenland tynd i hine tider.


Mor Elsas hjemmelavede leverpostej med nelliker og ansjoser 
- m. Hannes bemærkninger

250 g svinelever
200 g spæk (eller mindre)
1 tsk salt
½ tsk peber
½ spegesild/Hanne bruger ansjoser eller gaffelbidder – måske 3-5 stk. De er små.
1 løg
¼ tsk stødt nelliker (Hanne tilsætter en anelse mere krydderi)
(Hanne kan finde på at putte lidt hvidløg i og lægge et laurbærblad på hver leverpostej)

Til afbagning (kan fordobles til daglig, siger økonomiske Elsa, født 1930)
25 g smør/margarine
30 g mel
¼ l mælk
1 æg

Køb hakket lever og spæk hos slagteren el. supermarkedet. Man kan også få løg hakket hos slagteren;). Få det evt. hakket fint, så du ikke kan smage den væmmelige leversmag så meget;)
Bland hakket løg og spegesild i lever – og spækblandingen.

Lav opbagning: Smelt smør, rør mel i, gør lind med mælk, lidt ad gangen = en fast grød. Tilsæt æg, evt. et ad gangen. Derefter krydderierne. Tilsæt så leverblandingen. Rør det godt sammen.

Fyldes i smurte forme, store keramik eller små metal. Bages i vandbad i ovn ca. 45 minutter, mindre for små forme.
Til sidst bages leverpostejen 10 minutter ved tør varme (altså ud med vandbadet).

Best of the shop-krydderi

Mit første indlæg om noget, der kan spises;)
Inspireret af en krydderiblanding, jeg købte lidt hurtigt på FischMarkt i Hamborg sidste weekend.
Ras el Hanout - en himmerigsmundfuld

torsdag den 1. november 2012

Papirbåd

                     Foto: Eventyrhaven i Odense. Flere fotos på flickriver                        

tirsdag den 18. september 2012

Having a crush on the 70's

Faldt over nogle klip fra Soul Train fra 70'erne med blandt andre Marvin Gaye og David Bowie.
Oh la la... Sikke en stil, sikke en musik og lyd og sikke et hår.

Marvin Gaye, herligt interview og så en optræden, hvor han mimer og kysser & hugger til Let's Get It On

David Bowie, der mimer til Fame

Mere Marvin:
What's Going On - Man MÅ have endnu Mere Marvin!
I Heard It Through The Grapevine
Marvin og Tammi, duet: Ain't No Mountain

torsdag den 6. september 2012

Fagre nye undervisningsverden

Har lige været på web 2-kursus, hvor vi blev præsenteret for en god lille samling udvalgte mere eller mindre nye værktøjer: Google-doc, ScreenOmatic, Soundcloud, apps sådan generelt, Blogger (det kender jeg, juhu!), Wikispaces, Mind42....
Man kan (som erfaren underviser, som i flere år har gjort en dyd ud af ikke absolut at skulle eje det nyeste nye legetøj straks det kom frem) nemt føle sig lidt fortabt og for længst overhalet inden om i denne tid, hvor man virkelig kan tale om et paradigmeskift inden for kommunikation, herunder undervisning.

Og det kan man så sætte sig ned og græde over... Det har jeg prøvet.
Alternativt må vi jo se at smøge ærmerne op og tage hul på udfordringen. Livslang læring gælder jo også MIG SELV! Og de mange års undervisningserfaring kan ingen tage fra mig. Den skal nok komme mig til gode.
Her er et citat, der siger noget om denne problematik

lørdag den 18. august 2012

I Wish

Bare jeg dog kunne have været der på Louisianas Litteraturfestival
i næste weekend. Program her. Tænk at Patti Smith er der to dage til interview og oplæsning af Just Kids eller måske af den nyeste Drømmespinderi.
Men det kan jeg ikke, desværre.
I stedet kan man da altid nyde hende på You Tube: Horses (studieoptagelse)

lørdag den 4. august 2012

Man er nødt til at vælge (suk!)

Beklager, at min blog er meget død p.t. Er på flickr, se linket til min photostream her.
Eller endnu bedre på flickriver, hvor billederne flyder i en lind strøm, som en flod, på sort baggrund her

mandag den 2. juli 2012

Musik til ferien

Andrew Bird og Radiohead. Tænk, jeg først nu VIRKELIG lytter til Radiohead.
OK Computer er su-ve-ræn, efter  min mening. Denne her er kuldegysende smuk, i både lyd, udførelse og tekst: No Surprises

Vil overveje at bruge noget fra den i min engelskundervisning.

lørdag den 23. juni 2012

Fantastisk lyd til Stingkoncert i Odense

Læs Gaffas anmeldelse her.
Anmelderen har ret: Joni Mitchell må være dybt misundelig på stemmen. 61 og den er bare så sikker og ren og stærk.

tirsdag den 29. maj 2012

Så er han der igen

Tænk at  Michael Haneke igen vinder den flotte pris, nu for sin film Amour. Glæder mig meget til at se den i biografen.
Læs Informations anmeldelse af filmen

tirsdag den 8. maj 2012

Tysk film: Det hvide bånd

Filmen Det hvide bånd af Michael Haneke blev vist på DR2 i går aftes. Det er en meget god film, men den bliver hængende længe med sin usædvanligt triste tone. Se omtale og flere anmeldelser

Antony's Meltdown 1.-12. august 2012

Meltdown 1- 12. august.
Antony har overtalt Elizabeth Fraser til at synge. Flot flot stemme:

Plakatsamling

Designmuseum i København

Pragtfulde "nye" kvindestemmer

Set og hørt via dette link, som desværre ikke virker mere.
Bloggen MTR, Music That Resonates, tror jeg stadig kan være vældig interessant. Pigen (kvinden) bag: Jacquelyn Brioux er da vist noget af en ildsjæl.

De følgende kvindelige kunstnere kan findes på fx You Tube.

Jeg kan anbefale:

Frazey Ford (fra gruppen Be Good Tanyas)
•    If You Gonna Go:
•    One More Cup of Coffee  (Bob Dylan cover)
•    Lay Down With You:

Mia Doi Todd
•    The Way - bemærk også den mandlige danser!
•    My Room Is White

Shara Worden,
•    Inside a Boy

- og så selvfølgelig den skrøbelige, følsomme

Elizabeth Fraser - som i øvrigt stillede op med Anthony til Meltdown festivalen august 12. 
Se mit indlæg om Melt Down. Her er flere klip med hende, bl.a. Take Me With You. 

Litnyt i Odense

Litnyt i Odense. Se sommerprogram her

mandag den 7. maj 2012

Morgenrock på Dexter

Bemærk, at Dexter (Odense, juhu!) på lørdag den 12. maj kl.10 har morgenrock (med brunch) med Dissing og Las. De tre musikere fortolker Bob Dylans sange. Det er en gentagelse af det sæt, de gav i anledning af Bob Dylans 70 års fødselsdag sidste år. Det var SUPER godt! og jeg synes bestemt, de sku' se at få udgivet deres fortolkninger af Bob Dylans sange.
Desværre kan jeg ikke på lørdag. Det er konfirmation i familien.

Hør en smagsprøve på, hvad drengene kan.

Dexters program med morgenrock

onsdag den 25. april 2012

Aladdins guldmund

Har lige læst Kim Skottes anmeldelse af koncerten med Rufus Wainwright. Kim Skotte skriver blandt andet: "Gaven til publikum denne aften var dog slet og ret Rufus Wainwright" og giver koncerten 5 stjerner.
Jeg er helt enig.

Rufus threw a party in The Falconer Hall

Anmeldelse af koncert med Rufus Wainwright i København. 23. april 2012

Rufus Wainwright var gavmild i går, da han gav koncert med band i Falkoner Salen i København.
Godt nok åbnede koncerten med hele 5 numre med en af hans korsangere, Krystle Warren T - som i øvrigt har en fantastisk stemme og udstråling, og som fik mig og mine 4 ledsagere til at associere til både Tracy Chapman og Bobby McFerrin. 3 numre havde dog været nok. Og det bedste nummer var absolut sammen med en anden fra bandet: Teddy Thompson, som her blot ledsagede med guitarspil. Men senere under koncerten demonstrerede sin stemme. Whauu, så ren og hvilken spændvidde. Vidunderligt underspillet. Den yngste af mine ledsagere på 21 skulle straks hjem at google Teddy T.
Vi var virkelig sultne efter Rufus Wainwright, da lysene endelig blev dæmpet for anden gang. Rufus indledte med Candles, en sang skrevet til moren Kate McGarrigle, men jeg og mine ledsagere funderede efter koncerten over, om valg af åbning måske også havde at gøre med, at en af bandets tidligere trommeslagere var død for få dage siden (Korriger mig gerne, hvis jeg har fået galt fat i oplysningen).

Det var som sagt en meget generøs koncert. Vi fik så mange numre, variationen var stor, og Rufus kender sit eget værd, så han gav plads til at bringe sine super dygtige musikere i spil. Krystle og Teddy fik plads til at synge et par af hans mors sange. Ligeledes sang Teddy Thompson og den anden kvindelige korsanger, med en stemme og et gåsehudsskrig som fik mig til at associere til Pink Floyds A Great Gig in the Sky, og med Rufus mellem sig, en smuk smuk version af et af hans fars, Loudon Wainwrights, numre.

Man kan indvende, at man hørte for lidt til Rufus. At medlemmerne af bandet fik for meget plads.
Men det var et klogt valg. Nede fra 8. række sad vi med en fornemmelse af, at vi var til fest hos Rufus. At Rufus var vært og hovedperson, men det lidt usammenhængende eller tilsyneladende "loose" program gav dejlige associationer til dokumentarfilmen I'm Your Man, hvor Rufus og en række andre kunstnere, bl.a. hans søster Martha, hans nu afdøde mor Kate McGarrigle, mosteren Anna, Teddy Thompson, Antony og mange andre, på skift optræder for at hylde Leonard Cohen.
Og som min yngste ledsager sagde: Man kan godt pludselig få lidt nok af Rufus' helt specielle stemme (lidt ligesom når man hører Elvis Costello), så er det dejligt med et Teddy T-break.
Rufus var monster charmerende i går, glad, lys, let, uhøjtidelig, lidt genert (?) snakkende og dansende i sit nydelige sorte jakkesæt med vesten knappet lovlig stramt om sin lille topmave. En stor kontrast til sidste solokoncert i Koncerthuset, All Days Are Nights: Songs for Lulú. Den koncert var mørk og indadvendt.

Rufus ville så gerne spille for os, at han næsten ikke havde tid til at vente på, at applausen ebbede ud, før han gik i gang med at small talke om sit næste nummer.

De numre fra den nyeste cd Out of the Game, som jeg personligt synes virkede bedst til koncerten, var: ørehængeren Out of the Game, desuden Bitter Tears og Perfect Man, begge flotte. Men også den intense Song For You. Her er der passager, der virkelig gav mig gåsehud. Jeg er virkelig dårlig til at rekonstruere sætlister, tror også Rufus sang Barbara og Sometimes You Need A Stranger to Talk to. Den sidste en smuk smuk ballade. Montauk, må jeg indrømmede, skuffede mig lidt på melodisiden. Jeg havde læst teksten hjemmefra, Den er flot og rørende og handler om hans datter Vivas to fædre, som håber hun vil besøge dem af og til i Montauk.
Som Rufus' øvrige udgivelser vinder de alle ved genhør. Hans kompositioner er helt unikke og meget rufuske.

Thank you for the concert, Rufus, we had a ball!




Anmeldelser af koncerten i Falkoner Salen
Læs Gaffas anmeldelse af koncerten her
Læs Sound Venues anmeldelse
Læs også anmeldelsen fra Undertoner.dk



Anmeldelser af cd'en Out of the Game
"Rufus er Rufus er Rufus... og det er smukt." Se Politikens anmeldelse af cd'en Out of the Game
I byen.dk
DN.se
Svd.se

Ekstra
Se videoen med Helena Bonham Carter her. 
Hør Teddy Thompson synge Leonard Cohens Tonight Will Be Fine  
The Guardian Interview: Lunch with Rufus Wainwright
Chit Chat. Cover.dk interviewer Rufus på hans besøg i København 23. april: Mit første indtryk af Danmark var de smukke danske mænd











søndag den 15. april 2012

Hvis jeg boede i Kbh, ville jeg

fx ta' ind at se en række film på CPH PIX mellem 12. og 29. april. 150 film vises på 18 dage.
Så længe forårsvarmen lader vente på sig, er det ikke så svært at vælge til. Se programmet lige her

lørdag den 31. marts 2012

Sidste dag i marts

Mens kartoflerne koger, er der tid til en lille tur, inden solen går ned. Personligt er jeg ikke vild med påskeliljer, men de her på spring, ku' jeg ikke stå for.

Okay, kartoflerne var ikke al dente, da jeg kom tilbage. Pis.

torsdag den 29. marts 2012

Dansk musik fra Brooklyn

Spændende lyd fra Brooklyn: Sara Savery. 
I efteråret 11 udkom hendes første soloalbum The Diver.
Hør en akustisk version af  Love Remains fra The Diver

Nu i maj 12 barsler gruppen Blue Foundation, som hun både er medlem af og gift ind i, med et nyt album "In My Mind I Am Free"

søndag den 25. marts 2012

Se nærmere på denne side: Strikaholic

"Vi isolerer os i egen meningssilo"

- advarer Annegrethe Rasmussen (Politiken lørdag 24. marts 12, Debat s. 8).
"Det er dårligt for den demokratiske samtale og for os mennesker, som har godt af at blive udfordret i stedet for at få serveret nyheder som babymos."

Måske skulle man seriøst overveje at læse JP?

Annegrethe R er medejer af bloggen USAnu.dk

Verdens største musikfestival er netop slut

i Austin, Texas. Se en kort video her

lørdag den 24. marts 2012

Show AND tell !

Interessant blog om at skrive. 
Selvsamme Mette Ø introducerede Svend Åge Madsen i torsdags på Litteraturmaskinen i Odense (Hurra for det nye tiltag), men først sang vi lidt fra hendes nye sangbog: "Stikkersvin jeg fucker dig - og andre danske sange".
Mette Ø Henriksen er kendt som en ivrig skribent på diverse lyrik-netsider.

Translate