Har lige læst Kim Skottes anmeldelse af koncerten med Rufus Wainwright. Kim Skotte skriver blandt andet: "Gaven til publikum denne aften var dog slet og ret Rufus Wainwright" og giver koncerten 5 stjerner.
Jeg er helt enig.
onsdag den 25. april 2012
Rufus threw a party in The Falconer Hall
Anmeldelse af koncert med Rufus Wainwright i København. 23. april 2012
Rufus Wainwright var gavmild i går, da han gav koncert med band i Falkoner Salen i København.
Godt nok åbnede koncerten med hele 5 numre med en af hans korsangere, Krystle Warren T - som i øvrigt har en fantastisk stemme og udstråling, og som fik mig og mine 4 ledsagere til at associere til både Tracy Chapman og Bobby McFerrin. 3 numre havde dog været nok. Og det bedste nummer var absolut sammen med en anden fra bandet: Teddy Thompson, som her blot ledsagede med guitarspil. Men senere under koncerten demonstrerede sin stemme. Whauu, så ren og hvilken spændvidde. Vidunderligt underspillet. Den yngste af mine ledsagere på 21 skulle straks hjem at google Teddy T.
Vi var virkelig sultne efter Rufus Wainwright, da lysene endelig blev dæmpet for anden gang. Rufus indledte med Candles, en sang skrevet til moren Kate McGarrigle, men jeg og mine ledsagere funderede efter koncerten over, om valg af åbning måske også havde at gøre med, at en af bandets tidligere trommeslagere var død for få dage siden (Korriger mig gerne, hvis jeg har fået galt fat i oplysningen).
Det var som sagt en meget generøs koncert. Vi fik så mange numre, variationen var stor, og Rufus kender sit eget værd, så han gav plads til at bringe sine super dygtige musikere i spil. Krystle og Teddy fik plads til at synge et par af hans mors sange. Ligeledes sang Teddy Thompson og den anden kvindelige korsanger, med en stemme og et gåsehudsskrig som fik mig til at associere til Pink Floyds A Great Gig in the Sky, og med Rufus mellem sig, en smuk smuk version af et af hans fars, Loudon Wainwrights, numre.
Man kan indvende, at man hørte for lidt til Rufus. At medlemmerne af bandet fik for meget plads.
Men det var et klogt valg. Nede fra 8. række sad vi med en fornemmelse af, at vi var til fest hos Rufus. At Rufus var vært og hovedperson, men det lidt usammenhængende eller tilsyneladende "loose" program gav dejlige associationer til dokumentarfilmen I'm Your Man, hvor Rufus og en række andre kunstnere, bl.a. hans søster Martha, hans nu afdøde mor Kate McGarrigle, mosteren Anna, Teddy Thompson, Antony og mange andre, på skift optræder for at hylde Leonard Cohen.
Og som min yngste ledsager sagde: Man kan godt pludselig få lidt nok af Rufus' helt specielle stemme (lidt ligesom når man hører Elvis Costello), så er det dejligt med et Teddy T-break.
Rufus var monster charmerende i går, glad, lys, let, uhøjtidelig, lidt genert (?) snakkende og dansende i sit nydelige sorte jakkesæt med vesten knappet lovlig stramt om sin lille topmave. En stor kontrast til sidste solokoncert i Koncerthuset, All Days Are Nights: Songs for Lulú. Den koncert var mørk og indadvendt.
Rufus ville så gerne spille for os, at han næsten ikke havde tid til at vente på, at applausen ebbede ud, før han gik i gang med at small talke om sit næste nummer.
De numre fra den nyeste cd Out of the Game, som jeg personligt synes virkede bedst til koncerten, var: ørehængeren Out of the Game, desuden Bitter Tears og Perfect Man, begge flotte. Men også den intense Song For You. Her er der passager, der virkelig gav mig gåsehud. Jeg er virkelig dårlig til at rekonstruere sætlister, tror også Rufus sang Barbara og Sometimes You Need A Stranger to Talk to. Den sidste en smuk smuk ballade. Montauk, må jeg indrømmede, skuffede mig lidt på melodisiden. Jeg havde læst teksten hjemmefra, Den er flot og rørende og handler om hans datter Vivas to fædre, som håber hun vil besøge dem af og til i Montauk.
Som Rufus' øvrige udgivelser vinder de alle ved genhør. Hans kompositioner er helt unikke og meget rufuske.
Thank you for the concert, Rufus, we had a ball!
Anmeldelser af koncerten i Falkoner Salen
Læs Gaffas anmeldelse af koncerten her
Læs Sound Venues anmeldelse
Læs også anmeldelsen fra Undertoner.dk
Anmeldelser af cd'en Out of the Game
"Rufus er Rufus er Rufus... og det er smukt." Se Politikens anmeldelse af cd'en Out of the Game
I byen.dk
DN.se
Svd.se
Ekstra
Se videoen med Helena Bonham Carter her.
Hør Teddy Thompson synge Leonard Cohens Tonight Will Be Fine
The Guardian Interview: Lunch with Rufus Wainwright
Chit Chat. Cover.dk interviewer Rufus på hans besøg i København 23. april: Mit første indtryk af Danmark var de smukke danske mænd
Rufus Wainwright var gavmild i går, da han gav koncert med band i Falkoner Salen i København.
Godt nok åbnede koncerten med hele 5 numre med en af hans korsangere, Krystle Warren T - som i øvrigt har en fantastisk stemme og udstråling, og som fik mig og mine 4 ledsagere til at associere til både Tracy Chapman og Bobby McFerrin. 3 numre havde dog været nok. Og det bedste nummer var absolut sammen med en anden fra bandet: Teddy Thompson, som her blot ledsagede med guitarspil. Men senere under koncerten demonstrerede sin stemme. Whauu, så ren og hvilken spændvidde. Vidunderligt underspillet. Den yngste af mine ledsagere på 21 skulle straks hjem at google Teddy T.
Vi var virkelig sultne efter Rufus Wainwright, da lysene endelig blev dæmpet for anden gang. Rufus indledte med Candles, en sang skrevet til moren Kate McGarrigle, men jeg og mine ledsagere funderede efter koncerten over, om valg af åbning måske også havde at gøre med, at en af bandets tidligere trommeslagere var død for få dage siden (Korriger mig gerne, hvis jeg har fået galt fat i oplysningen).
Det var som sagt en meget generøs koncert. Vi fik så mange numre, variationen var stor, og Rufus kender sit eget værd, så han gav plads til at bringe sine super dygtige musikere i spil. Krystle og Teddy fik plads til at synge et par af hans mors sange. Ligeledes sang Teddy Thompson og den anden kvindelige korsanger, med en stemme og et gåsehudsskrig som fik mig til at associere til Pink Floyds A Great Gig in the Sky, og med Rufus mellem sig, en smuk smuk version af et af hans fars, Loudon Wainwrights, numre.
Man kan indvende, at man hørte for lidt til Rufus. At medlemmerne af bandet fik for meget plads.
Men det var et klogt valg. Nede fra 8. række sad vi med en fornemmelse af, at vi var til fest hos Rufus. At Rufus var vært og hovedperson, men det lidt usammenhængende eller tilsyneladende "loose" program gav dejlige associationer til dokumentarfilmen I'm Your Man, hvor Rufus og en række andre kunstnere, bl.a. hans søster Martha, hans nu afdøde mor Kate McGarrigle, mosteren Anna, Teddy Thompson, Antony og mange andre, på skift optræder for at hylde Leonard Cohen.
Og som min yngste ledsager sagde: Man kan godt pludselig få lidt nok af Rufus' helt specielle stemme (lidt ligesom når man hører Elvis Costello), så er det dejligt med et Teddy T-break.
Rufus var monster charmerende i går, glad, lys, let, uhøjtidelig, lidt genert (?) snakkende og dansende i sit nydelige sorte jakkesæt med vesten knappet lovlig stramt om sin lille topmave. En stor kontrast til sidste solokoncert i Koncerthuset, All Days Are Nights: Songs for Lulú. Den koncert var mørk og indadvendt.
Rufus ville så gerne spille for os, at han næsten ikke havde tid til at vente på, at applausen ebbede ud, før han gik i gang med at small talke om sit næste nummer.
De numre fra den nyeste cd Out of the Game, som jeg personligt synes virkede bedst til koncerten, var: ørehængeren Out of the Game, desuden Bitter Tears og Perfect Man, begge flotte. Men også den intense Song For You. Her er der passager, der virkelig gav mig gåsehud. Jeg er virkelig dårlig til at rekonstruere sætlister, tror også Rufus sang Barbara og Sometimes You Need A Stranger to Talk to. Den sidste en smuk smuk ballade. Montauk, må jeg indrømmede, skuffede mig lidt på melodisiden. Jeg havde læst teksten hjemmefra, Den er flot og rørende og handler om hans datter Vivas to fædre, som håber hun vil besøge dem af og til i Montauk.
Som Rufus' øvrige udgivelser vinder de alle ved genhør. Hans kompositioner er helt unikke og meget rufuske.
Thank you for the concert, Rufus, we had a ball!
Anmeldelser af koncerten i Falkoner Salen
Læs Gaffas anmeldelse af koncerten her
Læs Sound Venues anmeldelse
Læs også anmeldelsen fra Undertoner.dk
Anmeldelser af cd'en Out of the Game
"Rufus er Rufus er Rufus... og det er smukt." Se Politikens anmeldelse af cd'en Out of the Game
I byen.dk
DN.se
Svd.se
Ekstra
Se videoen med Helena Bonham Carter her.
Hør Teddy Thompson synge Leonard Cohens Tonight Will Be Fine
The Guardian Interview: Lunch with Rufus Wainwright
Chit Chat. Cover.dk interviewer Rufus på hans besøg i København 23. april: Mit første indtryk af Danmark var de smukke danske mænd
søndag den 15. april 2012
Hvis jeg boede i Kbh, ville jeg
fx ta' ind at se en række film på CPH PIX mellem 12. og 29. april. 150 film vises på 18 dage.
Så længe forårsvarmen lader vente på sig, er det ikke så svært at vælge til. Se programmet lige her
Så længe forårsvarmen lader vente på sig, er det ikke så svært at vælge til. Se programmet lige her
Abonner på:
Kommentarer (Atom)