Hold da op!

Læse i min avis om en musiker, Simon Finn, som blev beskrevet som "sådan en britisk Bob Dylan." Så var min nysgerrighed vakt.
Nu sidder jeg her og glipper med øjenlågene, mens jeg skriver. Valgte ved et tilfælde at høre Jerusalem, og da den er lige så lang, som Bob Dylans ballader, kunne jeg nå at finde teksten og læse med.

Så sidder man her med våde øjne. Tager han pis på os? Hvornår har jeg sidst knebet en tåre over en SANG? Han lyder nærmest gal, mens han råber mere og mere desperat:

And were he now to come down those
hypocrites would crucify him again
And through the sweating crowds
tears streaming down my face
till I'm going insane
I'm crying

Jerusalem Jerusalem Jerusalem oh no

They're gonna put him inside
And I'm yelling all I can
Can't you see he's the Christ? oh no no
And they don't understand
a single word I say
But I'm crying just the same

Jerusalem Jerusalem Jerusalem oh no

Gonna put him inside
I'm yelling all I can
Can't you see he's the Christ

Jerusalem Jerusalem Jerusalem oh no